TV MIDTVEST dropper Facebook i to uger

Første dag uden Facebook viser som forventet et dyk i vores trafik.

16.01.2018

Klokken 23.59 slog TV MIDTVEST denne besked op på Facebook.

Som vi meldte ud dagen før, dropper vi nemlig at dele indhold på Facebook i to uger for at finde ud af, hvor afhængige vi egentlig er af platformen som medie og brugere. I de to uger tester fire personer udfordringen af på sig selv ved at logge ud af Facebook og finde nyheder andre steder. Temaet om testpersonernes og læsernes oplevelse kan følges her. 

De kommende uger vil vi dele så mange tal, observationer og erfaringer fra projektet som overhovedet muligt her på denne blog.

I dag venter vi spændt på første sæt data, når vi er igennem intro-døgnet. Første indtryk er klart, at vi har et dyk på 20-25 procent i vores trafik på tvmidtvest.dk. Social trafikken er helt nede på 10-11 procent - hvilket er meget anderledes end i den normale hverdag, hvor vi bruger Facebook aktivt til at dele historier og lede folk ind på sitet. 

På redaktionen har redaktøren udtrykt ærgrelse over, at vi ikke har kunnet dele dagens artikelpakke om sexlegetøj-tendenser. Artiklerne er dog endt med at være mest læste en stor del af dagen. Samtidig har det ikke været en dag med det sædvanlige kriminal-stof. 

Nadia Nikolajeva's picture

Nadia Nikolajeva, Digital chef · nani@tvmidtvest.dk

Importeret fra København til Holstebro, idet jeg faldt pladask for TV MIDTVEST. Uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tidligere på tv2.dk og metroxpress. Brænder for medier i udvikling og dialog med deres brugere.